Taste the World - Rejsepodcast
Episodes
Sunday Nov 06, 2022
Interrail for begyndere - de bedste råd til togferien gennem Europa
Sunday Nov 06, 2022
Sunday Nov 06, 2022
Drømmer du også om at rejse gennem Europa med en interrailbillet i baglomme, men er du i tvivl om, hvordan du griber det an? Så har du fundet den helt rette podcast. Denne episode er nemlig spækket med gode råd til en vellykket togferie.
Interrail er blevet en populær rejseform igen.
Det er langt mere bæredygtigt end at flyve, og så handler det om at rejse i et lavere gear med mindre stress og jag. Interrail er en fleksibel rejseform, hvor du kan rejse frit med toget i 33 europæiske lande. Lover vejrudsigten regn i Barcelona, kan du bare ombestemme dig og hoppe på toget til Prag. Du slipper for lufthavnens lange køer i sikkerhedskontrollen, og toget ankommer (som regel) midt i centrum og ikke langt uden for byen, hvor lufthavnen typisk er placeret.
Alle de mange fordele ved toget har fået salget af interrail-billetter til at boome, og de sidste somre har togene i Europa været fyldt rejseglade interrailere.
Men har du aldrig været på interrail før, så kan det måske også virke uoverskueligt?
Skal du ud at flyve, kan du bare søge og booke på Momondo.dk. Helt så enkelt er det ikke, når det gælder i togrejser. Hvert land har sine egne bookingsystemer og regler, når det gælder togrejser. Og det gør det en anelse mere besværligt.
Derfor har jeg inviteret Ida Pagaard Sommer i studiet, hvor hun forklarer, hvordan det hele fungerer.
Hun har brugt sine to sidste sommerferier på at køre rundt i Europa med tog. I denne episode deler hun ud af sine mange erfaringer og kommer med en masse praktiske tips.
I denne episode fårdu blandt andet svar på:
Er interrail for alle?
Hvad koster en interrail-billet?
Hvad er inkluderet og ikke inkluderet i billetten?
Hvordan planlægger du bedst din rejse?
Skal du have pladsbilletter? Og hvordan bestiller du?
Hvordan pakker du bedst din rygsæk til en rejse med toget?
Sådan gør du, hvis dit tog bliver aflyst eller meget forsinket?
Lyst at høre flere podcasts om togrejser?
Rejs med verdens mest ekstreme tog gennem Sahara
I tog gennem Europa med en digital nomade
Thursday Mar 11, 2021
Rejs med verdens mest ekstreme tog gennem Sahara
Thursday Mar 11, 2021
Thursday Mar 11, 2021
Denne togrejse gennem Sahara i Mauretanien med et af verdens længste godstog er ikke for sarte sjæle. Men drømmer du om et rejseeventyr, som kun få turister har kastet sig ud, så lyt med til denne podcast, hvor jeg taler med den berejste John Risager, der har taget turen gennem ørkenen.
Dette er ikke en podcast om at rejse med luksustog gennem Sahara. Den handler i stedet om at blive udfordret på sin magelighed og blive rystet godt og grundigt igennem i Saharas hede og støv. Min gæst John Risager fortæller om rejsen til et af verdens mindste besøgte lande, mødet med de lokale samt glæderne og udfordringerne ved denne togrejse.
Læse mere og se fotos på rejsen:
Artikel: Rejs med verdens mest ekstreme tog gennem Sahara
Thursday Dec 20, 2018
I tog gennem Europa med en digital nomade - en rejsepodcast
Thursday Dec 20, 2018
Thursday Dec 20, 2018
Jeg elsker at køre med tog. Og det gør min gæst Mette Willert også. Der er noget helt særligt ved at rejse med tog. Det er en rejseform som kan byde på både ro og fordybelse. Og så er det at rejse med tog en langt mere klimavenlig rejseform end flyet.
Dagens podcast-episode er lidt anderledes end de tidligere episoder. Den handler nemlig ikke kun om at rejse på ferie. I denne episode taler jeg med Mette om, hvordan man kan bruge toget som arbejdsplads. Og så skal vi høre hvordan Mettes tur rundt i Europa var med til at styrke hendes faglige netværk og skabe nye forretningsforbindelser.
Vi få også en mere generel snak om togrejser i Europa. Hvad er fordelene (og ulemperne) ved at rejse med tog? Togrejser får for tiden større fokus, blandt andet fordi det er en langt mere miljørigtig rejseform. Hvordan kommer man igang med sin først togrejse i Europa?
Dagens gæst
Efter mere end 9 år hos DSB, hvor Mette blandt andet var ansvarlig for organisationens sociale medier, valgte hun at blive selvstændig. Hun rådgiver nu virksomheder i visuel storytelling.
Selvom Mette ikke længere er hos DSB, så er hun stadig vild med at rejse med tog og en stor fortaler for denne rejseform.
Hun startede faktisk sit liv som selvstændig ved at køre Europa tyndt i tog. Via sit projekt ‘Office Rail’ rejste hun rundt til otte europæiske byer. På de lange strækninger var der god tid og ro til at arbejde. Og når hun kom frem til en destination, så havde hun lavet aftaler med potentielle kunder.
Følg Mette:
Instagram - LittleMyCphLinkedInMettes egen hjemmeside
Hvad synes du?
Hvis du kan lide denne podcast, så giv gerne et like på iTunes eller der, hvor du lytter til podcast. Har du kommentarer til dagens afsnit, så send mig en mail på persommer@gmail.com
Om TASTE THE WORLD
TASTE THE WORLD er for alle os, som elsker at rejse og gerne vil have rejseinspiration med kant. Udover podcasts, så finder du en masse rejseartikler på hjemmesiden TasteTheWorld.dk.
Du kan også følge TASTE THE WORLD her:
Facebook
Instagram
Twitter
Monday Jun 25, 2018
Ukraine - Europas ukendte rejseeventyr
Monday Jun 25, 2018
Monday Jun 25, 2018
For de fleste danskere er Ukraine et helt ukendt rejseland. Og det er en skam, for landet har utroligt meget at byde den eventyrlystne rejsende.
I denne episode af rejsepodcasten fra TASTE THE WORLD taler jeg med journalist og rejseblogger Michael Kragelund.
Han har rejst rundt i landet på kryds og tværs, og i denne podcast kan du blandt andet høre om:
Er Ukraine et sikkert rejseland?
Hvordan kommer man til Ukraine?
Kiev, landets hovedstad
Tjernobyl. Om at besøge spøgelsesbyen, der har stået forladt hen siden ulykken på atomkraftværket i 1986
Lviv, den største by i det vestlige Ukraine
Odessa. Ukraines kendte ferieby
og meget mere ...
Du finder mere rejseinspiration på bloggen:
TasteTheworld.dk
Min gæst: Michael Kragelund. Journalist og rejseblooger.
Du kan følge Michaels rejseblog her:
ScandinavianVagabond.com